24. august 2014


 Klokken er 04.00, og du ligger vågen. Du vågnede af en mindre lyd, men kan ikke finde ro igen. Tankerne slås om at blive tænkt på. Alt det du skal nå i morgen, huske at finde frem, problemerne med vennerne, tanker om hvordan du bliver en bedre kæreste, og skulle du egentlig ikke også i gang med at træne igen og få skrevet det blogindlæg, som dine følgere forventer?

Kender I det? At tænke så meget, at du faktisk ikke kan finde rundt i, hvad du skal tænke på. Ovenstående er en beskrivelse af forleden nat. Jeg vågnede og kunne simpelthen ikke falde i søvn igen. Det har ikke umiddelbart noget at gøre med, at jeg har mange ting at se til, men at jeg analyserer og tænker af flere gange.  Jeg ser hele tiden frem og har svært ved at være i nuet. Jeg bliver nærmest panisk, hvis ikke jeg har en nøjagtig plan over, hvad jeg skal i ugen.  Jeg skal have kontrol over det hele, og ellers kan ingenting fungere. Jeg er sikker på, at det også hænger sammen med, at jeg bruger meget tid på at spekulere over, hvad jeg tror, der forventes af mig. Sommetider føler jeg, at jeg har mistet evnen til at være til stede i nuet og i forhold til andre mennesker, netop fordi mine tanker fører mig et andet sted hen. Jeg har svært ved at mærke glæden ved fantastiske ting, som før hen har kunne give mig sommerfugle i maven af bare spænding. Jeg ærgrer mig så meget over alle de vidunderlige stunder og muligheder, som jeg har glemt at nyde.

Alt dette har også ført til, at jeg er begyndt at gå meget op i bloggen. Jeg overvejer hvert et nedskrevet ord. Om det nu udstråler noget andet, end hensigten? Om indlæggene er for personlige eller for upersonlige? Og i sidste ende fører det til, at intet indlæg kan godkendes, da det skal igennem verdens mindste nåleøje. Jeg har simpelthen hevet bloggen op på et niveau, jeg slet ikke kan leve op til og slet ikke VIL leve op til. Jeg har høje ambitioner, ikke kun for bloggen, men for mit liv. Jeg må nok erklære, at lige i øjeblikket har jeg så meget kontrol, at jeg ikke har kontrol. Jeg kan ikke koncentrere mig i skolen, fordi jeg tænker på alt andet end nuet. Jeg koncentrerer mig om at være til stede. Stop nu tanker. 

8 kommentarer:

  1. Dette er et resume af hvad der foregår i mit hovede for tiden... Held og lykke til dig med at få stoppet op og nydt det hele <3

    SvarSlet
  2. Jeg har det præcis som dig, lige for tiden. Jeg tror bare at man, vi, er nød til at tage en pause fra et eller andet, og så bare slappe af. Det æder os på inden fra, og det er ikke sundt for os, eller vores omgivelser. Jeg håber at du finder ro.

    xx
    juliekirkeby.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det samme til dig Julie. God dag <3

      Slet
  3. Det kunne have været mig der havde skrevet det indlæg. Vågnede også den anden nat, og det er så frustrerende ikke at få styr på tingene i sit hovede. Jeg er selv den største kontrolfreak, og jeg ærger mig også så meget over at jeg ikke er bedre til bare at sige "fuck det, nu gør jeg det bare".
    Jeg skal tænke og analysere alting, og før jeg får set mig om, så er alle de fantastiske muligheder væk og dagen er gået. Øv, det er virkelig noget jeg skal arbejde med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, det er jeg simpelthen ked af at høre. Rigtig god dag <3

      Slet
  4. Fantastisk flot formuleret!
    Du er IKKE alene! Jeg er et kontrolmenneske i allerhøjeste grad. Jeg forventer for meget af mig selv, har høje ambitioner, men er nødt til at skrue ned for det hele, for at kunne være mig.
    Hvis jeg følger mine forventinger, knækker jeg nakken på det. I sidste ende er kunsten vel at lære at skrue ned?
    At leve i nuet, ja, det er ikke nemt, det er nok også der mit øvepunkt ligger. Vi er mange der skal lærer at leve i nuet, og ikke tænke på det vi skal nå om 1 time eller 2.

    Du er en fantastisk blogger, fordi du går dybt, men heller ikke for dybt i dine tanker, til os læsere.
    Du er så god til at formulere dig, så du inddrager dine læsere i det du skriver, og jeg kan i hvert fald relatere til hvert eneste ord.
    Bliv ved med det du er god til, men husk også at holde nogle pauser. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke ELSKER dine indlæg. Men jeg som læser forventer ikke at du skal kunne lave et flydende indlæg hver dag eller lignende.

    Varme tanker.
    - josefine

    JosefineChristensen.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så evigt ret Jose. Og tak, tak og atter tak for dine flotte ord. Det gør mig simpelthen så glad. Det må være den bedste kommentar længe. Varme tanker til dig ligeså. Knus Nanna <3

      Slet

Comments